Kina i perioden ca. 1840-1990

  • Period: 221 BCE to

    Kejsertiden

    Qin-dynastiet opstår og Qin Shi Huang bliver den første kejser i Kina
    Dynastierne skifter op gennem tiden indtil 1911, hvor at Qing-dynastiet er det sidste kejserdømme inden omvæltningen
  • Cixi (1835-1908)

    Cixi (1835-1908)
    avancerede fra at være kejserens konkubine til, efter at have født en søn, og efter kejserens død, at blive en magtfuld enkekejserinde (sidste kejser), der i praksis var Kinas statsoverhoved i næsten 40 år til sin død i 1908. Hun havde et ambivalent forhold til de vestlige magter og moderniseringen af Kina, og i 1900 sympatiserede hum med Bokserne, der bekæmpede udenlandsk indflydelse i Kina.
  • Period: to

    De store oprør

  • Yuan Shikai (1859-1916)

    Yuan Shikai (1859-1916)
    var øverstbefalende for Qing dynastiets elitehær. Han indså dog i 1912, at Qing-dynastiets dage var talte og lod sig, som Kinas stærke mand, indsætte som præsident i stedet for Sun Yat-Sen. Det viste sig dog hurtigt, at han ikke havde meget til overs for en demokratisk republik, og i 1915 forsøgte han at gøre sig selv til kejser med henblik på at grundlægge et nyt dynasti. Reaktionerne var imidlertid voldsomme, og han måtte opgive forsøget.
  • Sun Yat-Sen (1866-1925)

    Sun Yat-Sen (1866-1925)
    var aktiv i modstandsbevægelsen mod Qing-dynastiet. Han var med til at stifte Guomindang og blev Republikken Kinas første præsident i 1912. Han var dog kun præsident i få uger, før han måtte overlade posten til general Yuan Shikai. Til trods herfor havde han stor indflydelse på kinesisk politik frem til sin død i 1925. Sun Yat-sen hyldes i dag som grundlæggeren af det moderne Kina såvel af Folkerepublikken Kina som af Taiwan (Goumindang-Kina).
  • Chiang Kai-Shek (1888-1975

    Chiang Kai-Shek (1888-1975
    (Jiang Jieshi) General Chiang Kai-shek kom til magten efter Sun Yat.Sens død i 1925 som leder af Guomindang. Han forsøgte at udrydde kommunistpartiet i Shanghai i 1927, men måtte senere nødtvunget acceptere et samarbejde med KKP imod den japanske besættelsesmagt 1937-1945. chiang Kai-shek og Guomindang tabte borgerkrigen 1945-1949 til KKP, og han flygtede til Taiwan, hvor Guomindang-Kina overlevede. Her forblev han præsident for Republikken Kina til sin død i 1975.
  • Mao Zedong (1893-1976)

    Mao Zedong (1893-1976)
    deltog i revolutionen in 1911 og var medstifter af KKP i 1921. Mao udformede i 1920’erne sine tanker om en ”maoistisk” variant af marxismen-leninismen, som baserede revolutionen på bønderne og opererede med en langvarig guerilla-krig som et alternativ til en kort revolution. Den lange March 1934-35 og Den kinesiske Revolution bekræftede både Maos teorier og hans teorier og hans dominerende position inden for partiet.
  • Mao Zedong fortsat

    Efter revolutionen var han til sin død Kinas politiske leder. Initiativtager til Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen – begge projekter er udtryk for hans revolutionære utålmodighed, og begge fik problematiske konsekvenser. Efter sin død er Maos politik blevet bedømt megt forskelligt: KKP’s vurdering går på, at Maos indsats har været 70% god og 30% kritisabel.
  • Zhou Enlai (1898-1976)

    Zhou Enlai (1898-1976)
    tilsluttede sig i 1931 KKP og deltog i Den lange March og ledede efter revolutionen med stor dygtighed Kinas udenrigspolitik frem til sin død. Indenrigspolitisk var Zhou tilhænger af en mere moderat og produktionsorienteret linje end Mao; men han valgte altid loyalt at støtte Maos initiativer (fx Kulturrevolutionen) selv om han ikke gik helhjertet ind for dem. Hans moderate og moderniserende linje er efter hans død kommet til at dominere kinesisk politik.
  • Bokseropstanden

    • Opstanden mellem Kina og de imperialistiske magter
  • Deng Xiaopeng (1904-1997

    Deng Xiaopeng (1904-1997
    Tilsluttede sig KKP i 1920erne og deltog i Den lange March. Kom i 1955 ind i Politbureauet (KKP’s ”hovedorganisation”). Kom i konflikt med Mao under Det Store Spring Fremad. Deng ville føre en mere moderat kurs bl.a. med privateje inden for landbruget. Deng blev frataget sine poster i 1967 under Kulturrevolutionen. Men kom ved Zhou Enlais hjælp tilbage til KKP’s ledelse i 1973. Da Zhou døde i 1976 blev Deng på ny afsat på Firebandens initiativ.
  • Deng Xiaopeng fortsat

    Men efter Maos død og Firebandens fald gjorde Deng for alvor comeback i 1977. Var indtil sin død den stærke mand i kinesisk politik. Han gennemførte økonomiske reformer, der indførte markedsmekanismer i Kina. Disse bevirkede, at Kina er blevet et af verdens økonomisk-industrielle højvækstområder. Politisk fastholdt Deng, at KKP skulle bevare magten.
  • Goumindang

    • Det nationalistiske parti i Kina
    • Blev grundlagt af Sun Yat-Sen
  • 4. maj bevægelsen

    • En kæmpe studenterbevægelse, der startede på Den Himmelske Fredsplads, som protest mod at trods Kinas deltagelse i 1. verdenskrig, fik de ikke de tyske enklaver som forventet, som en tak for hjælpen i krigen af de europæiske stormagter
    • Protesterne spredte sig til flere storbyer og selv forretningsmænd deltog vha. strejke.
    • 4. maj er vigtigere for kinesere i dag end kejserdømmets fald
    • Dagen blev også grundlæggelsen på anti-imperalismen i Kina
  • KKP

    • Kinas Kommunistiske Parti bliver grundlagt
  • Period: to

    Den Lange March

    • Den omkring 10.000 km lange march som Mao Zedong og kommunisterne fra KKP drog ud på for at undslippe udslettelsen fra anti-kommunisterne
    • Mao brugte marchen til at gøre sig selv til leder af KKP
  • Hu Jintao (1942- )

    Hu Jintao (1942- )
    Uddannet ingeniør. Formand og generalsekretær for KKP siden 2002. Tilhører 4. generation af kinesiske ledere og den mest magtfulde mand i Kina frem til 2012, hvor Xi Jinping overtog magten. Hu var som så mange andre unge under Kulturrevolutionen på et tvunget ophold på landet af flere års varighed. Blev allerede i begyndelsen fa 1990’erne, af Deng Xiaopeng, kørt i stilling som fremtidig leder. Har indledt en langsom reformkurs og forsigtig liberalisering af det politiske liv i Kina.
  • Period: to

    Det store spring fremad

  • Period: to

    Kulturrevolutionen