-
Opsvinget i 1960’erne
Danmark blev smittet af en global højkonjunktur i 1960’erne, hvor vi oplevede en lang periode med meget høje vækstrater i BNP.
De store stigninger i produktionen krævede en stor mængde arbejdskraft og vi opnåede, i midten af årtiet, fuld beskæftigelse. Behovet for arbejdskraft, var så stor, at man i den periode begyndte at lokke kvinder til arbejdspladserne. -
Oliekrise 1
Fra 1973 – 1974
Prisen på olie blev tredobbelte
Folk blev nødt til at spare på andre ting da Danmark blev opvarmet af oliefyr
Efter den første oliekrise kom der kraftig stigning i arbejdsløsheden -
Oliekrise 2
Fra 1979 – 1980
Der kom igen en stigning i arbejdsløsheden -
2. opsving
I 1993 begyndte dansk økonomi atter at rører på sig. Danskerne fik forbrugslysten tilbage efter adskillige års tilbageholdenhed.
i Løbet af 1993 faldt renten igen markant, og det blev billigere at låne bil, hus og varige forbrugsgoder. -
3. Opsving
I 2003 og 2004 var der en svagt stigende arbejdsløshed på IT-Krisen, men det fik dog regeringen til at give mærkbare skattelettelser.
I slutningen af 2003, begyndte danskerne at bruge pengene for alvor igen og det blev kraftigt forstærket af en meget lav rente, samt stigende huspriser, som fik de danske husejere til at føle sig godt klædt på til at øge forbruget endnu mere.
Dansk økonomi var i topform i disse år, med fuld beskæftigelse, store overskud på betalingsbalancen og de offentlige finans -
Finanskrisen
Krisen førte til, at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket gjorde det vanskeligt for det øvrige erhvervsliv at fungere normalt, ligesom ejendomsmarkedet kom ud i en stor krise. Den vestlige verdens økonomi kom ud i en afmatning, der flere steder førte til en alvorlig recession, især i 2009. Arbejdsløsheden steg, og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart.
Der er sammenhæng mellem finanskrisen og den globale krise. Krisen begyndte da de amerikanske boligpris