1 adelsvaeldet 1

Adelsvælden

  • Apr 15, 1536

    Et stort kongerige

    Den danske konge herskede udover Danmark over Skåne, Halland, Blekinge, Slesvig og Holsten.
  • Apr 15, 1536

    Norge, en del af Danmark

    Det norske rigsråd blev ophævet og blev underlagt den danske konge og det danske rigsråd. Dette betød, at monarkiet statsretligt nu kun var delt i to (Danmark-Norge og hertugdømmerne) i stedet for tredelt som før. Rigsrådet bestod af ca. 20 adelige, hvoraf 1-2 danskfødte med len i Norge repræsenterede Norge.
  • Apr 15, 1536

    Få selvejende

    De fleste bønder var fæstebønder under kongen, en adelsmand eller en kirkelig institution. Det fungerede som feudalsamfundet med afgifter og arbejde til godsejeren for at måtte fyrke jorden.
  • Period: Apr 15, 1536 to

    Adelsvælden

    Adelsvælden afgrænses af reformationen i begyndelse og enevældens indførelse i slutningen. Navnet kommer af, at adlen havde stor politisk og økonomisk magt. Dog fik kongen mere og mere magt indtil indførelsen af enevælden, hvor kongen fik al magt.
  • Apr 21, 1536

    Religion og magt

    Efter Christian 3. havde vundet borgerkrigen ville han have gennemført nogle ændringer i kirken for at sikre sig kontrol over de religiøse bevægelser i folket. Det blev besluttet, at bisperne havde skylden for krigen, at klostrene skulle nedlægges, bisper og klostres gods skulle lægges under kongen, og de skulle være protestantiske. I starten var man rimelig tolerent mht. katolikker, hvis de bare ikke var for åbenlyse, men under Christian 4 kom der mange hekseforfølgelser.
  • Period: Apr 21, 1536 to

    Renæssancekulturen

    Skriftsproget vandt frem; man begyndte fx at have salmebøger og Biblen i både borgerhjem og bondegårde.
    Der kom en stor interesse for naturvidenskaben med fx Tycho Brahe.
    Adelen og bøndernes brug af vold faldt igennem 1600-tallet, mens statens voksede.
  • Apr 21, 1563

    Den nordiske Syvårskrig

    De nye konger Frederik 2. og Erik 14. var mindre opsatte på at holde freden end de foregående konger. I 1563 udbrød der krig, da den danske konge forsøgte at erobre Sverige. I 1565 sendte den danske konge en hær mod Stockholm. Den måtte dog vende om. Der blev sluttet fred i 1570, hvilket ikke ændrede meget.
  • Kalmarkrigen

    Det lykkedes den danske konge at erobre de svenske grænsefæstninger Kalmar og Älvsborg, da krigen sluttede i 1613.
  • Trediveårskrigen

    Krigen startede i de områder kejseren styrede, men bredte sig til flere dele af Tyskland og blev en krig mellem kejsermagt og katolikker på den ene side mod de protestantiske fyrster. Den danske konge gik ind i krigen i 1625 som hertug af Holsten, men led nederlag og Holsten, Slesvig og Jylland nord for Kongeåen blev besat.
  • Danskere til Indien

    Danskere til Indien
    Det lykkedes den danske flåde at etablere et støttepunkt i Indien. Formålet var handel. Dette lykkedes dog ikke før i 1700-tallet.
  • Trediveårskrigens afslutning

    Krigen endte med Freden i Lübech, og kongen kunne trække sig ud af krigen uden at tabe land, da kejseren også ville ud af krigen.
  • Bedre levevilkår

    Bedre levevilkår
    Frem til 1640 blev levevilkårene bedre. For bønderne, da priserne på deres overskudsvarer steg. Det gik dog ikke helt så godt for husmændene, da deres "løn" ikke helt kunne følge med de stigende priser. De vædigt tiltrængte af tiggerne (syge og handicappede) blev støttet med almisser.
  • Dårligere levevilkår

    Dårligere levevilkår
    Efter 1640 blev levevilkårene værre igen. Dette skyldtes bl.a. at landbrugspriserne faldt, og klimaet blev lidt værre. Bønderne skulle betale højere skat, selvom deres indtægter faldt.
    Levevilkårene var især dårlige, når området var besat af fremmede troppe, da der ofte blev pålagt en skat, og der var plyndringer, voltægter og andre overgreb.
  • Trediveårskrigen

    Sveriges styrke voksede, og i 1643 besatte den svenske hær Holsten, Slesvig og Jylland. Sverige fik støtte af Nederlandene, og derfor mistede Danmark også søherredømmet. Ved freden i Brømsebro 1645 måtte Danmark-Norge afstå Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen samt Halland til Sverige. Krigen sluttede i 1648.
  • Karl Gustav-krigene

    Den danske konge og hans rådgivere besluttede, at Sverige stod så svagt, at de valgte at erklære krig mod dem. Sverige forlod Polen, drog gennem Nortyskland og fortsatte op gennem Jylland. Danmark måtte nu bede om fred og skulle så afstå Skåne, Blekinge og Bornholm og de norske provinser Bohuslen og Trondheim Len, og den midlertidige afståelse af Halland blev gjort permanent
  • Dansk koloni i Afrika

    Dansk koloni i Afrika
    Danske tropper erobrede et fort på Guldkysten, hvilket blev til en dansk koloni.
  • Sverige forsøger at erobre Danmark

    Der var stadig svenske tropper i Danmark. Den svenske konge satte store krav til Danmark, som de til sidst gik med til, men Sverige genoptog alligevel krigen og satte en hær på Sjælland. Målet var nu fuldstændigt at erobre Danmark. Kejseren, Polen og Brandenburg sendte en hjælpehær, og fordrev svenskerne fra hertugdømmerne og Jylland, mens Nederlandene sendte en flåde til København.
  • Sverige forsøger at erobre Danmark

    Den svenske konge ville nu erobre København i stedet og stormede en februarnat forgæves København. Sommeren samme år gik danske og allierede styrker i land på fyn og besejrede de svenske styrker. Bornholm befriede sig selv, men Sverige herskede stadig over det meste af Sjælland og landene øst for Øresund. Norge fordrev svensker fra Trondheim Len.
  • Fredsslutning med Sverige

    Der blev sluttet fred i 1660, og Danmark-Norge de to områder tilbage, der var blevet befriet – Bornholm og Trondheim Len.