-
Den tyske genforening
Genforeningen blev mulig gennem Berlinmurens fald i slutningen af 1989 og de europæiske kommunistiske regimers sammenbrud -
Maastricht-traktaten
Resultatet af forhandlingerne blev Maastricht-traktaten, som efter megen dramatik fremkaldt af Storbritannien faldt på plads på Det Europæiske Råd i Maastricht i Holland. -
Danskernes nej til Maastricht-traktaten
DK stemte nej til traktaten i 1992, og det var et problem, da alle lande skulle godkende traktaten, hvis den ikke skulle forkastes. Derfor gav det DK fire undtagelser fra traktaten: Danskerne skulle ikke have europæisk statsborgerskab, ikke deltage i sidste fase af ØMU(den fælles valuta), det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde samt politisamarbejdet. Det betød, at DK stemte ja til traktaten i 1993. -
Danskernes ja til de fire forbehold
1: Unionsborgerskab
2: Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
3: Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
4: Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggenheder -
Debatten og afstemningen om Amsterdamtraktaten 1998
Det var en dansk folkeafstemning om DK's ratifikation af Amsterdam-traktaten. Resultatet af folkeafstemningen blev, at 55,1% stemte for. -
Nice-traktaten 2000
Traktaten skulle trimme hele EU-apparatet til et samarbejde med 25 medlemmer. -
Den danske afstemning om euroen 2000
Euroforbeholdet blev det første af de fire danske forbehold, som forsøgtes afskaffet ved en fokeafsteming. Formålet var at få fjernet det danske Euroforbehold, så DK kunne deltage i den fælleseuropæiske valuta euroen. Resultatet blev et nej. -
Den store udvidelse med øst- og centraleuropæiske 2002
EU besluttede sig for at udvide med 10 nye lande, herunder 8 øst- og centraleuropæiske lande. 2002 var altså endnu et markant år i Europas politiske historie. -
Den kuldsejlede forfatningstraktat som bliver til Lissabontraktaten
Formålet var at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer, med én stemme. -
Den danske afstemning om retsforbehold
Ved folkeafstemningen skulle danskerne afgøre, om retsforbeholdet skulle afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, idet der kunne stemmes 'ja' eller 'nej' til "Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning."
Resultatet af folkeafstemningen blev en forkastelse af lovforslaget, idet 46.9% af de afgivne stemmer var "ja", mens 53,1% stemte "nej".
