-
Period: Mar 18, 1050 to Mar 5, 1500
Middelalder
-
Period: Mar 18, 1157 to Mar 1, 1182
Valdemar Den Store
-
Period: Mar 18, 1202 to Mar 18, 1241
Kong Valdemar Sejr
-
Mar 18, 1282
Håndfæstning
Adel og kirke tvinger her kongen til at underskrive en håndfæstning der begrænser kongens magt. I de følgende 400 år må kongen underksirve en lignende håndfæstning for at blive valgt. -
Mar 18, 1300
Befolkningstal falder
Her er det slut med fremgang,befolkningstallet begynder at falde, jord og mange gårde lå øde hen. -
Mar 18, 1348
Pest
Her bliver cirka 1/4 af befolkningen udryddet af "Den sorte Død" eller pest. -
Period: Mar 18, 1387 to Mar 18, 1412
Dronning Magrethe den første
-
Mar 18, 1523
Kong Christian 1513-1523
Kong Christisn var en energidk konge, som ville styre kongemagten ved at støtte sig til borgere og bønder. Derfor blev han afsat og indsat som fange på Sønderborg Slot. -
Mar 18, 1533
Frederik I dør
Da Frederik I dør, ville det have været naturlogt at vælge han søn der også hed Christian til konge. Det katolske rigsråd tøvede dog da de vidste at han var ivrig tilhænger af Martin Luthers opgør med den katolske kirke. -
Period: to
Enevælden
Enevælden -
Moderne Danmark
Efter 1750 grundlægges det moderne Danmark. Tekniske og struktuelle forandringer i landbruget fører til vækst i produktionen, som har været stadig stigende de sidste 250 år. Her lever 80% af befolkningen af landbrug. -
Ophævelse af stavnsbåndet
Ophævelsen kom til at stå for et symbol for bondens nyvundne frihed. -
Kritik af enevælden
Veluddannede borgere begynder at kritisere enevælden. De var tilhængere af liberalismen, og ønskede frihed for erhvervslivet. I stedet for Enevælde ønskede de Parlemantarisk Demokrati. -
Slut på enevælde
Frederik VII opgiver sin enevældige magt og nedskriver en ny grundlov der indførte en ny grundlov der indførte parlementrisk demokrati. -
Neutralitetspolitik i miskredit
Erindringerne fra besættelsen havde bragt den gamle neutralitetspolitik i miskredit. En "aldrig mere 9 april" stemning havde bredt sig. -
Period: to
Genopbygning og intergrering
Perioden er præget af genobbygning efter krigens økonomiske nedgang, samt en begyndende integrering med andr vestlige lande. -
FN-pagten
Her kunne rigsdagen i fuld enighed ratificere FN-pagten, som Danmark desuden tilsluttede sig sammen med 49 andre lande. -
Hjælpeaktion
På udenrigsministeren Marshalls initiativ igangsatte man en "hjælpeaktion" (Marshallhjælpen). Det var til formål at sætte skub i den europæiske økonomi, bekæmpe kommunismen og knytte Europa nærmere til USA. -
Brobygger
Socialdemokratiske Hans Hedtoft påstår at Danmark ikke havde taget parti i den kolde kri, men virket som brobygger. -
Sovjetisk pres
Ved et kup havde kommunisterne indtaget magten i Tjekkoslovakiet og havde foreslået en venskabspagt med Finland. Her frygtede man at danmark ville ligge under sovjetisk pres, og der muligvis forelå kuopplaner mod Danmark.
Med baggrundsviden i dag ved man at der højst sandsynligt ikke forelå kupplaner, men mere en kold-krigsstemning, og den danske sikkerhedspolitik burde overvejes. -
Period: to
Marshallpenge til DK
I perioden modtag Danmark 1,7 milliarder kroner som hjælp. Fire femtedele var som gave, og en femtedel var lån. Pengene var tiltrængte for Danmark. -
Period: to
Norfisk forsvarsforhandlinger
Danmark Sverige og Norge forhandlede om et nordisk forsvaraforbund. Sverige ville sikre neutralitet, men Norge ville have støtte fra vesten. Danmark havnede et sted mellem de to, og forhandligerne brød sammen i 1949. -
Danmarks indmeldelse i NATO
Efter et par år med Den Kolde Krig, valgte Danmark side og meldte sig i det USA-dominerede NATO. Økonomisk opgav Danmark også sin isolerede stilling, og knyttede sig tæt til vesteruropa gennem en række forskellige organisationer (OEEC, EFTA, EF) -
20% skat
Her betaler danskerene 20% af deres indkomst til skat. -
Period: to
Øget mekanisering
I 1950'erne blev øget mekanisering centralt i landbruget. Traktor kom til i stedet for heste, og håndholdt og håndkraft erstattet af malkemaskiner. -
Period: to
Stigning på landbrugsvarer
Landbrugsproduktionen steg med 50%. -
EF stfites
EF, eller Fællesmarkedet ("De Seks") var en toldunuion, altså et økonomisk samarbejde med indbyrdes frihandel og fælles ydre toldgrænser.
I Ef var Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg -
EFTA stiftes
EFTA består sf England, Sverige, Norge, Danmark, Schweiz, Østrig og Portugal ("DE syv"), med indbyrdes frihandel -
Enevælden begynder
-
40% skat
Her betaler danskerene over 40% af deres indkomst i skat. -
Danmark bliver medlem af EF
Danmarks medlemskab i EF, gav store fordele i landbruget. -
Period: to
"Danmarkisering"
Værnepligten udvides 12 - 18 måneder. Socialdemokrater og radikale fik NATO-engagementet ned på et mere "beskedent leje". Danmark bliver kritsiseret for at yde for lidt. -
Andelsbevægelse
Fra 82 organiserede danske bønder sig i en andelsbevægelse og oprettede bl.a andelsmejerier og andelssalegteriger. Det skabte stor fremdrift inden for dansk landbrug både i kvantitet og kvalitet.-An
