Udenrigspolitk

Dansk udenrigspolitik 1914-1945

  • Første verdenskrig

    Danmark stilles overfor vanskeligt valg, da vi gerne ville være neutrale. Tyskland forlangte at de danske adgangsveje til Østersøen skulle spærres med miner, således at englænderne ikke kunne angribe Tyskland på Nordflanken. Hvad skulle DK gøre for at være neutrale og tage det bedste valg? Vi sagde ja, og udførte mineudlægningen. Englænderne tog det dog pænt. DK kunne fortsat være neutrale.
  • Første verdenskrigs afslutning

    I 1918 skete der umiddelbare forbedringer for Danmarks stilling. I 1920 genforenes Danmark med Nordslesvig.
  • Hitlers magtovertagelse

    Tyskland bliver et diktatur og en stormagt. Tysk udenrigspolitik blev aggressiv og revanchistisk, og derfor valgte den danske regering atter at føre en udenrigspolitk, der gav efter for tyske krav og ønsker. I princippet var vi stadig neutrale.
  • Fordømmelse af den tyske oprustning

    Danmark var medlem af det øverste organ, Folkeforbundsrådet. Vi var det eneste land, der ikke stemte for en fordømmelse af den tyske oprustning.
  • Tilpasningspolitik

    Danmark lavede tilpasningspoltik, hvor pressen skulle omtale Tyskland med forsigtighed, afvise flygtninge, der var forfulgt syd for grænsen, og vi indgik i en ikke-angrebstraktat med Tyskland. Vi valgte at skrive under, selvom vi vidste, at det var en tysk propagandanummer. De andre nordiske lande sagde nej.
  • Danmarks besættelse

    Tyske soldater marcherede over grænsen uden varsel ved grænsen og København. Der blev kun ydet symbolsk modstand. Det var en ydmygende oplevelse for Danmark. Den tysk-tilpassede udenrigspolitk havde fejlet.
  • Modstandsbevægelsen

    Regeringen havde på mange måder sikret, at DK kom helskindet gennem besættelsen. Dog var det modstandsbevægelsen og det folkelige oprør, der førte til regeringens afgang, der fik lovordene efter krigen. Der blev derefter stillet spørgsmålstegn ved, om den danske udenrigspolitik før og under krigen havde været rigtig.