• 1565

    Spansk koloni i USA

    Spanien var den første nation, der etablerede en permanent koloni i det nuværende USA
  • Første pilgrimme til Nordamerika

    Skibet Mayflower ankommer med de første pilgrimme fra England til Nordamerika.
  • Mayflower

    Skibet Mayflower ankommer fra England til Nordamerika
  • Period: to

    Import af slaver

    der blev importeret mere end 600.000 slaver til USA, som var en del af trekantshandlen
  • Briterne overtager New Netherland

    Hollænderne opgiver deres krav på "New Netherland" efter tre engelsk-hollandske krige og overlader kolonierne til England - i bytte for Surinam på den Sydamerikanske kyst.
  • Period: to

    syvårskrigen

  • Period: to

    syvårskrigen

    For Storbritannien var Syvårskrigen en kæmpe succes, der styrkede imperiets magt i Indien og Amerika, men krigen havde været dyr og udgifterne skulle dækkes bl.a. ved skatteopkrævning fra kolonierne, hvilket de britiske kolonier i Nordamerika var meget utilfredse med og under sloganet "no taxation without representation" modsatte amerikanerne britiske ekstra skatter og toldafgifter til dækning af Storbritanniens krigsgæld. Konflikterne tiltog fra 1763 og eskalerede i uafhængighedskrigen i 1775.
  • The Boston Teaparty

    Befolkningen i Boston var på mange måder de ivrigste i kampen mod de britiske toldafgifter. Det britiske Ostindiske kompagni blev i 1773 fritaget for skatten på te, hvilket medførte at amerikanerne nægtede skibene adgang til havnene. Da tre skibe alligevel lagde til i Boston bordede utilfredse kolonister skibene og smed 342 kasser te (Værdi: 90.000 pund) i havnen.
    Begivenheden er sidenhed ikon for den amerikanske frihedskamp og især imod centralisering af magten og skattebetaling.
  • Uafhængighedskrigens udbrud

    Efter Syvårs-krigen sætter Storbritannien skatterne og afgifter op for at indtjene nok til at dække deres krigsgæld.
    "no taxation without representation" kolonierne var utilfredse med at de blev styret fra London uden selv at være repræsenteret i den lovgivende forsamling. De mente at de som engelskestatsborgere havde ret til kun at betale skat til lovgivere de selv havde valgt.
  • Vermont forbød slaveri

  • forbud mod import af slaver

    I år 1808 blev det forbud at importere slaver til USA - alligevel kommer der slaver til landet helt til Borgerkrigen i 1865.
  • Det Republikanske Parti

    slavespørgsmålet førte til Det Republikanske Parti (var et samarbejde mellem slavemodstandere fra datidens partier). Vil have den ejendommelige institution afskaffet.
  • Abraham Lincoln vandt valgt

  • borgerkrigen udbrud

    - Norden og syden fik et anspænt forhold i 1850 og borgerkrigen udbrud i 1861. - De tre grunde til borgerkrigen: 1. Først of fremmeste uenigheden om slaveriet 2. Dernæst var der uenighed om hvilke toldregler USA skulle have. Nordstaten = satsede på industrialisering -> ønskede protektionistisk toldpolitik. Sydstaten = frihandel og lav told 3. Endelig var spørgsmålet om, hvor langt de enkelte staters selvstyre rakte et stridspunkt. Kunne en stat frivilligt vælge at forlade unionen?
  • Slaverne blev frie

    I 1862 blev det annonceret at alle slaver pr. 1 januar 1863 blev frie
  • USA går ikke med i krigen endnu

    England og Frankrig erklærer krig mod Tyskland – USA går ikke med i krigen USA opruster dog og udlejer krigsmateriel til England
    Isolationisme eller aktivisme? (de går ikke med i krigen -isolationisme, men de giver stadig våben til England - aktivisme)
  • USA går med i krigen

    Japan angriber Pearl Harbour og USA gå med i Anden Verdenskrig mod Japan og Japans allierede, Tyskland.
  • USA's krigs-produktion

    USA’s krigsproduktion var mere end dobbelt så stor som Tysklands og Japans tilsammen
  • USA smider den første atombombe over Hiroshima

  • USA smider den anden atombombe over Nagasaki

  • Japan overgiver sig og Anden Verdenskrig er dermed slut

  • De kommunistiske regimer i Østeuropa bryder sammen

  • Sovjetunionens opløsning

    Sovjetunionen opløses = afslutningen på den kolde krig
    → Årsagsforklaringer hertil;
    1. Amerikanere og konservative historikere: Reagans hardliner-politik
    2. Europæere og venstreorienterede historikere: den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjovs reformprogram fra 1985