-
Period: to
Velfærdsstatens udvikling i Danmark
-
Natvægterstat
Frem til første verdenskrig, gennemførte skiftende borgerlige regeringer en række socialpolitiske love. bla.
- alderdomsforsørgelse (1891)
- sygeforsikring (1892)
- ulykkesforsikring ( 1898) Alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende.
Enhver borger over 60 år var berettiget til understøttesen.
medmindre:
- man var skyldig i en vanærende handling
- at man selv var skyld i at komme i økonomisk nød (lukusfælden)
. havde modtaget fattighlæp de indenfor de sidste 10 år. -
arbejdsløshedsforsikring
Støtte er kun til de værdigt trængende, og grænserne for hvad der er værdigt trængende er flydende. De bliver fordelt af landets sogneråd og kommuner.
Arbejdsløshedsforsikringen bliver vedtaget. Man får nogle penge hvis man bliver fyret og er arbejdsløs. Man melder sig ind i en kasse betaler noget noget til kassen, så man kan få støtten hvis man bliver fyret. Dette er frivilligt, og man bidrager selv til sin egen sikkerhed -
1. verdenskrig. Opgør med natvægterstaten
Udvilkling til at socialydelser fastsættes og bliver en rettighed.
Synet på statens rolle ændres til, at den gerne må være mere indgribende, efter man har vænnet sig til højere grad af regulering i 1. verdenskrig. Socialdemokratiet fik flertal med RV i 1913 -
lov om aldersrente
-
Økonomisk krise
arbejdsløsheden kommer op på 40% af de fagligt organiserede arbejdere. -
Kanslergadeforliget
Ifølge mange var dette starten på velfærdsstaten
Venstre, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre indgik et forlig om at sænke kronekursen. Derudover blev de også enige om et et-årig forbud mod lockout og strejker. Der laves 4 hovedlove, som gør at alle nu kan få hjælp uanset indtægt. -
Velfærdsstatens "guldtid"
Alle fik mulighed for folkepension. Folk vil gerne betale skat, fordi de godt kan se at de får noget ud af det. Alle kan modtage folkepension uanset indtægter. Højkonjuktur i Danmark. Kvinderne kommer på arbjedsmarkedet, så der nu er brug for børnehaver, sygehuse osv.
Velfærdsstaten er nu gennemført, og højreorienterede må finde deres standpunkt, inden for Velfærdsstatens rammer. -
fattighjælp afskaffes
Alle kan nu få social støtte uden at miste rettigheder.
Dette er altså essensen af den universelle model: Lige ydelser til alle. -
offentlig sygeforsikrning
Det sidste årti med høj økonomisk vækst fører til ekspandering af offentlige udgifter.
dagpenge og pension bliver hævet markant. -
Oliekrise
Økonomisk krise. Stigende arbejdsløshed, og stigende sociale udgifter.
Markede at der vitterligt var brug for en velfærdsstat.
Dog begyndte nyliberale også at snakke om slankelse af velfærdssaten -
Bistandsloven
aflsuttede velfærdsstatens ekspansionsperiode. -
Efterløn indføres
-
Kartoffelkuren
Kartoffelkuren kommer. Det blev dyrere at låne penge til fx biler (rentefradragsretten bliver afskaffet)
De borgerlige partier prøver at bremse de sociale udgifter, men formår ikke at nedbringe arbejdsløshed.
Man så altså ikke længere fordel ikke at udvide velfærdsstaten yderligere. -
aktiv arbejdsmarkedspolitik
arbejdsmarkedsreform infører mere aktiv arbejdsmarkedpolitik.
indeholdt: stramninger af dagpengeregler,kontrol og aktivering af ledige.
Work for welfare -strategien: graden af arbejdsmarkedsdeltagelse gøres til kriterium for tildeling af flere ydelser.
brud fra Detn socialdemokratiske tanke i 60'erne -
Stramning af efterlønsreglerne
blev strammet af Poul Nyrup Rsamussen. Mange anså det for et løftebrud, og var medvirkende til at han tabte valget i 2001. -
Finanskrise
efter lang periode med højkonjunktur og stort offentlig forbrug, brister boblen, og landet er i krise.
diskussion om graden af velfærdsstaten er på sit højeste.
Flere på offentlig forsørgelse, færre i arbejde til at finansiere det. -
Hvor er vi på vej hen?
Kan vi bevare den danske models særpræg i en globaliseret verden?
Vil EU komme til at have inflydelse? (højere grad af den kontinentale velfærdsmodel, ensretning af skatte-, social- og arbejdsmarkedspolitik)
Eller vil EU inspireres af den danske 'flexicurity-model'?